De ældres Højskole på Damgårdshave

De Ældres Højskole, der har til huse på Damgårdshave, Damgårdsvej 12, drives i samarbejde med Voksenskolen i Albertslund.  Alt efter lyst og interesse kan du deltage i højskolens forskellige kursusarrangementer, som afholdes hver tirsdag, onsdag og torsdag i sæsonen.

Programmet for 2017 -2018 er varieret ud fra visionen om at skabe viden – fornyelse – oplevelser – samvær – fællesskab og indhold og det omfatter følgende aktiviteter:

Kreativt værksted,

  • Foredrag og ekskursioner,
  • Sang,
  • Musikoplevelser,
  • Bevægelse og afspænding samt
  • Litterær studiekreds

Højskolens kursussæson, der er på 16 uger, begynder midt i oktober og slutter midt i marts. Der er juleferie i ugerne 51 og 52 og vinterferie i uge 8. Sæsonen afsluttes med en forårsudflugt i maj.Højskolens kursussæson, der er på 16 uger, begynder midt i oktober og slutter midt i marts. Der er juleferie i ugerne 51 og 52 og vinterferie i uge 8. Sæsonen afsluttes med en forårsudflugt i maj.

Det endelige program står fremme til fri afbenyttelse på Damgårdshave.

Du kan også hente Kursusplanen ved at klikke her

Samvær og fællesskab

Samværet og fællesskabet styrkes naturligvis i det daglige, men det får et yderligere løft på ekskursionerne og i forbindelsen med jule- og kursusafslutningen samt ved en heldagsudflugt i maj.

Tilmelding

Prisen for deltagelse i alle højskolens kursusarrangementer er 1.600- kr. Pensionister og efterlønsmodtagere betaler kr.1.120,- for hele sæsonen under forudsætning af, at kommunen yder de resterende kr. 480,- i tilskud.

Betalingen kan ske over 2 gange. 1. rate ved tilmeldingen i oktober, mens 2. rate betales senest den 1. december.

Tilmeldingen er bindende for en hel sæson.

Henvendelse om mulighederne for deltagelse skal ske til Højskolens bestyrelsesmedlem

Hanne Fredskild, tlf. 43 64 72 58, fredskild@4syd.dk.